Landmænd skal teste ny præcis dyrkningsform

02:07

Præcisionslandbrug er en dyrkningsform, der på sigt kan give god miljøeffekt, mere fleksible miljøkrav til landmændene og penge på bundlinjen.

Kasper Thing fra Klokkerholm er en af de landmænd, der er blevet udvalgt til at være med i et nyt projekt sammen med Landbrugsstyrelsen.

20 landmænd bliver foregangsmænd inden for præcisionslandbrug, og får som de første færre miljøkrav, end andre landmænd har, fordi de bruger data og ny teknologi til at gøde efter.

Det gavner miljøet, at markerne ikke får mere gødning, end afgrøderne kan optage. Samtidig skal landmanden ikke bruge penge på unødvendig gødning. Det er grundtankerne bag præcisionslandbrug.

De 20 landmænd skal være med til at udvikle og forme fremtidens måde at drive landbrug på til gavn for miljøet og landmandens bundlinje.

Det er banebrydende for os at invitere erhvervet helt ind i maskinrummet og hjælpe os med at udvikle fremtidens miljøregulering.

Jacob Nielsen, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen

- Jeg vil gerne blive klogere på præcisionslandbrug i praksis, og ser det som en mulighed for at få læring til egen bedrift, og få en bedre bundlinje ved at optimere min markdrift. Samtidig er jeg glad for at få mulighed for at vise, hvad vi som landmænd kan bidrage med af miljømæssige virkemidler, siger Kasper Thing fra Klokkerholm.

I alt har 47 landmænd søgt om at være med i Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning. Styrelsen har udvalgt 20 landmænd efter blandt andet andelen af arealer med korn og raps, og om landmændene har ny teknologi til rådighed. Derudover har styrelsen også gået efter, at bedrifterne skal være spredt ud over hele landet.

Nu skal de 20 landmænd i gang med at fastlægge kvælstofbehovet for hver enkelt mark, og lægge en detaljeret gødningsplan. Den skal de bruge for at kunne udbringe den præcise mængde gødning, som afgrøderne har behov for. Hverken mere eller mindre.

Kasper Thing har slagtesvin samt 210 hektar med planteavl.

- Vi er utrolig glade for den store interesse, som erhvervet har vist for denne nye måde at finde løsninger på. Det er banebrydende for os at invitere erhvervet helt ind i maskinrummet og hjælpe os med at udvikle fremtidens miljøregulering. Det er helt sikkert en arbejdsmetode, vi som styrelse vil arbejde meget mere ud fra i fremtiden, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jacob Nielsen i en pressemeddelelse om projektet.

Pilotprojektordningen kører over to år, hvorefter Landbrugsstyrelsen vil evaluere på projektet og forhåbentlig kunne bruge erfaringerne i den målrettede regulering.

Har du et godt tip?