Landmænd undersøges af politiet

11 nordjyske landmænd menes at have købt ulovligt importeret gødning og undersøges derfor af Nordjyllands Politi.

11 nordjyske landmænd er sigtet eller under efterforskning i en sag om brug af ulovlig gødning, fortæller DR Nordjylland.

Landmændene menes at have købt ulovligt importeret gødning med det mål at gøde mere end det tilladte niveau.

Hvis det holder stik, så er de med til ødelægge deres fagfællers gode miljøindsats, mener havbiolog Finn Andersen fra Naturstyrelsen ved Aalborg Kommune.

- Landbrugsbranchen har gjort en god indsats i forbindelse med vandmiljølovene. Og det er begyndt at se bedre ud i vores fjorde. Men hvis nogle stiller sig imod, så vender det, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland