Landmand efter ulveangreb: Skal der virkelig menneskelig på bordet?

Den nyfødte kalv og dens mor havde kæmpet for livet, mens ulveangrebet stod på. Foto: Thomas Gaardsmand

Foto: Kim Andersen

1 af 2

Det var en ulv, der bed en af Kim Andersens nyfødte kalve ihjel søndag morgen ved Hørby udenfor Sæby, fastslår Miljøstyrelsen. Han vil have politikerne på banen og ulvene væk.

Kim Andersen er rystet over beskeden fra Miljøstyrelsen: Det var en ulv, der natten til søndag kæmpede mod en ko og dens bare få timer gamle kalv, inden den åd dele af kalven. 

Det har Miljøstyrelsen nu slået fast efter selvsyn på stedet, hvor der er tydelig spor efter en blodig kamp, som ulven vandt. Koen har sår, den har fået i forsvaret af sin lille kalv, der vejede omkring 50 kilo. 

- Jeg har det forfærdeligt, og jeg ville da ikke turde sende mine børn ud at lege i skovene i Sæby-området uden at tænke mig godt om, fortæller landmand Kim Andersen. 

02:03

Den nyfødte kalv og dens mor havde kæmpet for livet, mens ulveangrebet stod på. 

Luk video

Han har lige fået nye naboer, der ligesom ham bor i nærheden af et stykke skov. 

- Jeg tror da ikke, de sender lille Valdemar ud at lege alene i skoven lige foreløbigt, siger han og henviser til, at ulve kan strejfe helt op til 100 kilometer på en nat. 

Dermed er det ikke bare i Sæby-området, at der er risiko for mennesker og dyr for at støde på en ulv. 

- Hele rygraden er væk. Det ser meget voldsomt ud, og det er tydeligt at se, at det har været et stort dyr, der har rykket rundt med kalven, og vi kan også se, hvordan den har kæmpet for sit liv, fortæller Kim Andersen. Foto: Kim Andersen

Han forstår ikke, hvorfor ulve skal have lov til at rende frit rundt i Danmark. 

- Jeg vil ikke lægge flere kalve på det alter. Når man ser det fra mine dyrs og mine landmandskollegaers side, skal ulvene ikke have lov til at være her. Det er forkasteligt, at politikerne ikke reagerer. Skal der virkelig et ulveangreb på et menneske til, før nogen gør noget? 

Læs også Landmand i chok: - Jeg er sikker på, det var ulven

Han tror, at ulvenes tilbagevenden til det nordjyske får stor indvirkning for landmænds holdning til at have dyr gående ude om natten - og for bosætningen i Vendsyssel

- Vi landmænd kan jo ikke have vores dyr gående frit længere uden at frygte, de bliver angrebet. Og hvem vil bo i et område, hvor der er risiko for at møde en ulv? 

Flere nyheder fra TV2 Nord