TV2 Nord

Landmand dømt for overfald på TV2 Nords tv-hold

Foto: Joakim Brader

En landmand fra Brønderslev har fået 60 dages betinget fængsel og en ubetinget frakendelse af kørekortet efter at have overfaldt en dyreværnsaktivist og et tv-hold.

I begyndelsen af ugen behandlede retten i Hjørring en sag om vold mod en dyreværnsaktivist og et tv-hold fra TV2 Nord.

Landmanden, der bor Brønderslev, overfaldt de tre personer, imens de var i gang med optagelserne til et tv-indslag.

Overfaldet fandt sted i oktober 2016.

Landmanden væltede og sparkede de tre personer, ligesom han hentede en traktor og kørte direkte imod tv-holdet og dyreværnsaktivisten, der måtte springe til siden for ikke at blive påkørt.

På baggrund af tv-optagelser og forklaringer i retten fandt dommeren, at landmandens overfald var vold, og kendte derfor den 50-årige skyldig i alle punkterne i anklageskriftet.

Den 50-årige landmand fik 60 dages betinget fængsel og en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord