Landmand mister ben efter ulykke i kornsilo

Den landmand, der sidste uge fik sit ene ben og en arm i en kornsnegl, har mistet benet.

Den landmand, der 15. maj uheldigt faldt i en kørende kornsnegl og fik alvorlige skader på sit ben, har fået amputeret det op til knæet. Det skriver landbrugsAvisen.

- Han er blevet opereret her til morgen (onsdag, red.) og mister sit højre underben og højre ringfinger, fortæller politikommissær ved lokalpolititet i Hjørrig Erik Kjærsgaard til LandbrugsAvisen.

Landmanden bor på Øland ved Brovst og er sidste i 70'erne. Efter ulykken blev han på grund af voldsomt blodtab lagt i kunstigt koma, og lægerne opererede ham altså først, da han igen var stabil.

Politiets oplysninger fra ulykken går på, at manden snublede og faldt med foden ned i den farlige kornsnegl, men de præcise omstændigheder kendes endnu ikke.


Seneste nyt

fra Nordjylland