Landmand politianmeldes for gylleforurening

Mariagerfjord Kommune politianmelder landmand for uagtsomhed med gylleopbevaring

Mariagerfjord Kommunes teknik- og miljøudvalg har besluttet at anmelde en landmand til politiet for at have overtrådt miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med et gylleudspil ved Fårup i vandløbet Fårbæk, der løber ud i den øvre del af Skals å og videre ud i Hjarbæk Fjord.

Det oplyser chefen for kommunens afdeling for natur og grundvand, Bjarke Uffe Jensen.

Udslippet den 27. februar slog både fisk og vanddyr i bækken ihjel, og lystfiskere har siden rapporteret om døde fisk, der er flydt fra Skals Å og ud i fjorden mange kilometer fra uheldsstedet.

Biologerne frygter, at udslippet på omkring en million liter gylle til sommer skal føre til ekstra algeopblomstring og iltsvind i den sårbare Hjarbæk Fjord.

- Der er ingen tvivl om, at der er sket en alvorlig forurening, siger Bjarke Uffe Jensen.

Flere nyheder fra TV2 Nord