Landsby overtager bank-bygning

 Landsby overtager bank-bygning

Landsbyen Store Brøndum ved Skørping mister den lokale bankfilial, men til gengæld kan lokalbefolkningen nu overtage bankens lokaler - kvit og frit.

Vi har ingen faste planer med bygningerne endnu, men vi håber på at få mange gode ideer fra folk der bor her omkring, siger Erik Thomsen der er formand for St. Brøndum Sparekasses fond.

Den økonomiske krise er en af grundene til at Sparekassen Himmerland nu rykker ud af lokalerne. Ingen bliver fyret i forbindelse med filial-lukningen.

Vi er helt opmærksomme på at en del af St. Brøndums historie nu forsvinder. På den anden side må vi også se i øjnene at flere og flere af vores kunder efterspørger mere ekspertise og derfor er vi nødt til at have større afdelinger, siger direktør for Sparekassen Himmerland Svend Jørgensen til TV2 / Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland