Landsskuet: Rødbroget ko fra Fjerritslev er landets smukkeste malkeko

Flere nordjyske landmænd kunne se deres dyr præmieret ved weekendens Landsskue i Herning. En rødbroget holstein-ko fra Fjerritslev løb med den mest prestigefyldte titel, nemlig "Danmarks Smukkeste Malkeko 2018".

Der er ikke ret mange rødbrogede malkekøer i Danmark, men landets smukkeste ko er ikke desto mindre netop en rød-hvid. Det stod klart lørdag, da Landsskuet i Herning kårede de bedste dyr blandt mange kvægracer. 

Danmarks Smukkeste Malkeko 2018 blev en rødbroget holstein-ko fra Asger Kappel i Fjerritslev.

Sammen med en sortbroget holstein-kvie fra Tøvestensgaarden ved Slagelse, som blev Miss Teen, sejrede de to malkekøer i de afsluttende finaler på Landsskuets kvægkonkurrencer.

Danmarks Smukkeste Malkeko og Miss Teen 2018.
Danmarks Smukkeste Malkeko og Miss Teen 2018.
Foto: Lea Foustad Harbo

Kødkvæg og heste
Blandt kødkvæget blev den bedste ko på tværs af de mange kødkvægracer en hereford-ko fra Bent Sørensen ved Hovedgård, mens den bedste tyr var en charolais fra Pallas Charolais ved Bindslev.

Bedste tyr fra Pallas Charolais
Bedste tyr fra Pallas Charolais
Foto: Søren Palmelund

En jydsk hest fra Rasmus Bendixen i Farsø, blev kåret som bedste tre-års hoppe på tværs af racerne, mens en fjordhingst fra Preben Olesen i Dronninglund blev den bedste hingst.

Jydsk Hest fra Rasmus Bendixen.
Jydsk Hest fra Rasmus Bendixen.
Fjordhingst fra Preben Olesen
Fjordhingst fra Preben Olesen

Publikumsfremgang
Landsskuet i Herning blev besøgt af 50.700 gæster i løbet af weekenden.

- Det er en fremgang på over 4000 i forhold til sidste år, så vi er særdeles godt tilfredse med årets arrangement, hvor vi blandt andet havde flere hesteaktiviteter. Vi har samtidigt tiltrukket nye udstillere af maskiner og produkter, ligesom vi hele tiden udvikler Landsskuet som formidler af det moderne landbrug til forbrugerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Mads Fjordside, der er daglig leder af Landsskuet. 

 

TV Midtvest viste lørdag den 7. juli et program fra Landsskuet. Det kan du se herunder.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland