Landsstævne måske til Vendsyssel

Store dele af Vendsyssel kan komme på det landsdækkende gymnastik-landkort, hvis Hjørring og Frederikshavn kommuner bliver valgt som værtskommuner for DGI Landsstævne 2017.

Frederikshavn og Hjørring Kommuner er gået sammen om et omfattende for-arbejde omkring et værtsskab for den store sportsevent, som samlet vil komme til at koste kommunerne omkring 25 mio. kroner.

- Det er en klar fællesnævner, at de to kommuner har oplevet en stigende interessse for kommunerne som turistmål og gennem etablering og optimering af idrætsanlæg, har skabt grobund for en fortsat udvikling af idrætslivet, hedder det i forprojektet.

Politikerne i Frederikshavns Kultur- og fritidsudvalg drøfter i denne uge en eventuel fællesansøgning med Hjørring. Sidste frist for at de to kommuner i Vendsyssel kan søge værtsskabet er den 31. juli i år.


Seneste nyt

fra Nordjylland