Det startede som en skydekonkurrence for 155 år siden

Landsstævnets historie begynder for 155 år siden. Med 103 skytter tilmeldt blev landsstævnet i 1862, som blev navngivet 1. Almindelige danske Præmieskydning, det første i en lang række af stævner. Stævnet fandt sted på Halmtorvet på Vesterbro i København.

Der blev skudt på 300 og 400 alen, og konkurrencerne strakte sig over seks timer. Ifølge historien varede den efterfølgende middag noget længere for de 103 mandlige deltagere.

Allerede året efter, i 1863, var der igen stævne, som blev kaldt 2. Præmieskydning. Stedet var igen København, og deltagerantallet var vokset til 200 mænd.

Staten ydede tilskud til aktiviteterne, for at mødes til stævnerne skulle skabe samling og virke som katalysator for folkelig involvering.

I 1865 blev den 3. Præmieskydning afholdt i København. Igen med 200 deltagere, og Indenrigsministeriet udloddede ti rifler som præmier. Herefter gik der fire år før næste stævne blev holdt.

I 1869 flyttede stævnet for første gang væk fra København. Horsens var hjemsted for den 4. Præmieskydning, og deltagerantallet var mærkbart forøget. 2.200 deltog i stævnet i Horsens, som for første gang havde mere end skydning på programmet. For første gang i landsstævnehistorien var der legemsøvelser med i form af eksercits, voltigering (gymnastiske øvelser til hest red.) og smidighedsøvelser.

Herefter skulle der gå 12 år, før der igen var landsstævne. Nyborg var vært for to dages festligheder med hele 4.125 deltagere, og for første gang var en større gruppe mandlige gymnaster inviteret med. I alt deltog 800 skytter og 3.325 gymnaster i stævnet i Nyborg.

I 1881 var gymnastik en meget bred disciplin, som inkluderede fægtning, brydning, eksercits, stokkeslag og kappestrid.

Efter Nyborg-stævnet fulgte igen en del år uden landsstævne. Først i 1894 var der igen stævnet. Igen var det på Fyn. Stævnet blev afholdt i Odense og varede denne gang hele tre dage med deltagelse af 3.000 skytter og 700 gymnaster.

I 1901 var landsstævnet igen tilbage i København. Det blev holdt i Cirkusbygningen i København og gik under betegnelsen ”Den skandinaviske fest. Landsstævnet varede i fem dage, og havde for første gang også deltagere med fra Sverige og Norge. Der deltog 19 gymnastikhold med i alt 967 deltagere og 2.870 skytter i stævnet.

Landsstævnet i København var et opgør mellem datidens to gymnastik-retninger i Danmark. Den gamle tyske retning og den nye svenske Ling´ske retning, og i 1901 viste 15 af de 19 gymnastikhold gymnastik inspireret af den Ling'ske retning, og syv år senere ved landsstævnet i Silkeborg var den svenske retning den altdominerende retning.

I 1908 i Silkeborg gjorde kvinderne deres indtog i gymnastikken, så for første gang var der kvindelige gymnaster, som blandede sig med de mange mandlige gymnaster.

I Silkeborg var det, der i dag er kendt som DGI's Verdenshold for første gang på programmet med deres opvisning. I 1908 hed holdet Skytteforeningernes OL-hold, og deres opvisning trak 12.000 tilskuere til.

Første verdenskrig fra 1914-1918 satte midlertidig en stopper for landsstævnerne. Således skulle man helt hen til 1921 før der igen var stævne. Det fik titlen Genforeningsstævnet i det Nordslesvig og sønderjyderne var med for første gang.

Interessen for at deltage i stævnet var stor. Der blev sat rekord med 4.700 deltagere til stævnet, som blev afholdt i Fredericia.

2.500 gymnaster deltag i Fredericia, og stævnet markerede sig blandt andet ved, at den Ling’ske gymnastikstil blev udfordret af bevægelsesgymnastikken, som den svensk-finske gymnastikpædagog Elli Björksten stod for.

I 1928 rykkede stævnet til Dybbøl, og interessen var igen større end nogensinde. 8.000 deltog i landsstævnet, og det blev en kæmpe folkefest. 20.000 besøgende til stævnets første gang og 50.000 den sidste dag.

I 1935 fortsatte landsstævnets vokseværk. 13.000 deltog i stævnet, som blev kaldt Ollerup Olympiaden. Det blev holdt på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor Niels Bukh var landets gymnastikleder nummer 1.

For første gang var håndbold, fodbold, atletik og svømning også på landsstævnets program, og stævnet fik blandt andet kongeligt besøg, i det Kong Christian d. 10, Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid var på stadion for at overvære stævnet og vise interesse for det folkelige arrangement.

Endnu en verdenskrig spændte ben, da landsstævnet i Aarhus i 1942 måtte aflyses på grund af den tyske besættelse af Danmark. To år efter krigens afslutning var der igen landsstævne. Stævnet i 1947 var henlagt til Odense, hvor 15.000 mennesker deltog for at hylde idrætten og fællesskabet.

Landsstævnet ændrede i efterkrigsårene karakter, i det fodbold, atletik og håndbold blev faste sportsgrene sammen med gymnastik og skydning.

Odense var også vært i 1954 for landsstævnet, som her også havde deltagelse af idrætsfolk fra Sverige, Norge, Slesvig og Finland. 13.000 deltog i stævnet, som blev skudt i gang med indmarch, hilsen til Dannebrog og kongeligt besøg af Kong Frederik og Dronning Ingrid.

I 1961 var landsstævnet tilbage i Jylland. Vejle/Vingsted var arrangør af det, som Politikken kaldte ”fire dages livsglæde”, og efter stævnet i Vejle/Vingsted blev det besluttede, at landsstævnet skulle holdes hvert femte år og ikke længere hvert syvende.

I 1966 dannede Aarhus Stadion og Viby Stadion rammerne om stævnet med 13.000 deltagere. Atletikken var i fremgang og der blev under stævnet sat en del rekorder på atletikstadion. Stævnet i Aarhus udmærkede sig også ved, at der var fravær af skytterne, som havde været en væsentlig del af landsstævnerne siden det første i 1861.

Aarhus havde ikke tilstrækkelige baner til skytterne, så derfor blev der 10 dage senere afviklet et separat arrangement for de 2.000 skytter nær Odense.

I 1971 var 15.000 deltagere med til folkefesten i Holstebro og Ulfborg/Vemb Kommuner. Skytterne var tilbage som en del af stævnet, og de skød på banerne ved Ulfborg.

Fem år senere var Esbjerg/Vingsted vært til et landsstævne med vokseværk. Det satte ny rekord med 23.000 deltagere i 1976. Gymnastikken var den altdominerende idræt med 13.000 deltagere, men også nye idrætsgrene kom med. Både badminton, bordtennis og volleyball var med på programmet for første gang.

I 1981 blev stævnet i Slagelse afholdt i regn og mudder. Deltagerantallet faldt til 18.000.

I 1986 var stævnet tilbage på Fyn, og igen blev der sat deltagerrekord. Efter nedgangen fem år tidligere i Slagelse, så var der i 1986 hele 28.000 deltagere til de fire dages landsstævne i Odense.

I 1990 var Horsens vært. Tilskuerne strømmede til åbningen, som blev overværet af mere end 40.000 mennesker.

Fyn var i 1994 vært for landsstævnet for femte gang, da det blev holdt i Svendborg, og det var rekordernes stævne. Hele 41.570 aktive deltog i stævnet. Der var også royal glans over Svendborg landsstævnet. 70.000 mennesker tog således i mod, da Dronning Margrethe og Prins Henrik lagde til kaj i Svendborg med kongeskibet Dannebrog, og regentparret kastede blandt andet petanque-kuglen så tæt på grisen som muligt.

Det folkelige eventyr fortsatte i Silkeborg i 1998. Det blev det hidtil største landsstævne med 45.054 deltagere og mere end 80.000 mennesker var med i Silkeborg. Gymnastikken trak markant flest deltagere med mere end 20.000 gymnaster, men også fodbold havde mange deltagere, da 5.649 fodboldspillere var med.

Naturskønne omgivelser på Bornholm dannede rammen om landsstævnet i 2002. Deltagerantallet blev en stor skuffelse. Kun 15.519 var med på Bornholm. Fire år senere var stævnet tilbage i Jylland. Haderslev dannede rammen om fire fantastiske idrætsdage med 22.989 deltagere.

Efter fem års forberedelse blev landsstævnet i 2009 åbnet i Holbæk i overværelse af Dronning Margrethe og Prins Henrik. Det blev et landsstævne med en række nye aktiviteter. De nye grene var blandt andet kajak, mountainbike, løb, fitness og masteklatring.

I 2013 var landsstævnet tilbage i Esbjerg. 23.280 deltagere var med.

Nu er det Aalborgs tur. Landsstævnet afholdes for første gang i Nordjylland, og det sker med mere end 25.000 deltagere. 

TV2 Nord sender 29. juni, 30. juni og 1. juli klokken 19.45 næsten to timers direkte TV fra DGI Landsstævnet i Aalborg. Derudover sender vi henholdsvis 29. juni, 1. juli og 2. juli åbningsceremonien, efterskolernes gymnastikshow og afslutningsceremonien.