TV2 Nord

Lange sagsbehandlingstider i Brønderslev

Brønderslev Kommune er blandt de langsomste kommuner i landet, når det gælder byggesager.

Seneste tal fra Erhvervs- og Bryggestyrelsen viser, at Brønderslev Kommune skal bruge i gennemsnit 62 dage på at afgøre en byggesag. Det giver dem en plads som nummer 84 ud af 98 kommuner i Danmark. Hjørring Kommune skal brug 60 dage, og det gør dem til nummer 82 på listen.

Til sammenligning skal Læsø Kommune kun bruge syv dage på at afgøre en byggesag, og det gør kommunen til den hurtigste i landet. Erhvervs- og Økonomiminister Brian Mikkelsen mener, at kommunerne i Danmark er for lang tid om at afgøre sagerne

-En lang sagsbehandlingstid kan have negative konsekvenser for bygge-virksomhederne, særligt i denne tid, hvor vi står overfor store udfordringer i forhold til at sikre vækst, også i byggeriet. Vi skal derfor have vendt udviklingen nu, skriver han i en pressemeddelelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord