Langfingret tyv på spil i Gaden

En eller flere lommetyve har været mere end almindeligt aktive i Aalborg i weekenden.

Ikke mindre end 24 lommetyverier i Jomfru Ane Gade er blevet anmeldt i denne weekend, og det er ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi usædvanligt mange.

- Det er flere end normalt, og der kan komme flere anmeldelser endnu, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.

Politiet ved endnu ikke, om det er den samme gerningsmand, eller om der har været flere lommetyve på spil.

Der er tale om diverse mobiltelefoner og tegnebøger, som er blevet stjålet fra jakkelommer og tasker.


Seneste nyt

fra Nordjylland