Langt til flere penge i slunkne kommunekasser

 Langt til flere penge i slunkne kommunekasser

Kommunernes økonomi er et af de vigtigste punkter på dagsordenen ved dagens landsmøde i Kommunernes Landsforening, som afholdes i Aalborg.

Blandt deltagerne er der en lang række nordjyske kommuner, og det bliver heftigt diskuteret, hvordan kommunerne skal overleve den massive fraflytning, og hvordan økonomien skal hænge sammen i fremtiden. Fattige nordjyske kommuner som Frederikshavn og Læsø ønsker hjælp fra landets rigeste kommuner. Men ministeren er ikke enig.

- Den meget, meget nøgterne beskrivelse er, at uanset hvordan vi vender og drejer det, og uanset hvilket ændringer vi må lave i forhold til særtilskud, så er det stadig væk en vanskelig opgave, som skal løses, for særtilskud eller udviklingssystemer kommer ikke til at ændre på det grundlæggende, at nogle kommuner oplever, at borgerne flytter andre steder hen, siger Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager.

I vores udsendelse klokken 19:30 kan du se meget mere fra dagens møde.


Seneste nyt

fra Nordjylland