Låsby-Svendsens familie trukket i retten

Her ses en af Låsby Svendsens ruiner. Foto: (Foto. Arkiv)

1 af 2

Låsby-Svendsens samlever og sønner bliver trukket i retten med krav om betaling af millioner.

Den konkursramte handelsmand Jens Peter Svendsen - bedre kendt som Låsby-Svendsen - risikerer at se sine nærmeste familiemedlemmer trukket i retten senere på året, skriver Midtjyske Medier.

Kammeradvokaten har således rettet søgelyset mod den 81-årige Svendsens samlever og to sønner.

-De har erhvervet ejendomme, som vi mener er finansieret af Jens Peter Svendsen i form af nogle gavemæssige dispositioner, som bør føres ind til konkursboet til fordeling mellem kreditorerne, siger kurator i boet, advokat Boris Frederiksen.

Beløbsmæssigt drejer sagerne mod Låsby-Svendsens familiemedlemmer sig om betaling af 5-6 mio. kr. samt værdien af nogle ejendomme, som kræves overført til konkursboet.

Jens Peter Svendsen blev i juni 2009 erklæret konkurs med en skattegæld på 43 mio. kr.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord