Alvorlig trafikulykke i Nørager: 19-årig mand død

En lastbil og en personbil er kørt sammen ved Hovedvej A13 i Nørager. Bilisten i personbilen er afgået ved døden.

Opdateret klokken 22:40:

Den 19-årige mand, som tidligere på aftenen var indvolveret i en trafikulykke, er afgået ved døden som følge af skaderne. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter. De pårørende er blevet underrettet.

Ulykken
Ulykken skete på Hovedvej A13 ved Roldvej i Nørager klokken 20:41, hvor personbilen med den 19-årige mand kørte sammen med en lastbil.

Lastbilchaufføren er tilsyneladende ikke kommet så alvorligt til skade. Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Lastbilen er væltet og ligger på siden. Bilen ligger også på siden og er alvorligt deformerede, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Ulykken fandt sted cirka 100 meter fra den store rundkørsel på Hovedvej A13.

Ulykken har indvirkning på trafikken, og Nordjyllands Politi har spærret rundkørslen mod syd. Det vil sige, at man hverken kan kører mod syd eller nord, nor man kommer syd fra rundkørslen.

I stedet bliver man henvist til rute 29, som kører mod Aars.

Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvordan ulykken er sket.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland