Lastbil tabte olie

En lastbil træk lørdag morgen et langt spor af olie på motorvejen fra Godthåb til Limfjordstunnellen

Uheldet medførte, at motorvejen blev meget glat, og Nordjyllands Politi blev nærmest bestormet med henvendelser. Beredskabscenter Aalborg måtte rykke ud og kaste grus på olien, og heldigvis skete der ikke nogle ulykker på grund af olieuheldet.

Ved at følge oliesporet fik Beredskabscenter Aalborg hurtigt opklaret, hvor olien kom fra. Det var på en lastbil, der havde knækket en studs til aftapning af olie. Det havde chaufføren ikke bemærket, og der venter nu en større regning for oprydning på motorvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland