Lastbil væltet under kompagniøvelse

Foto: Torben Hedemose

Mandag eftermiddag røg en lastbil med to personer i i grøften.

Det gik ikke helt som planlagt, da sanitetskompagniet ved Aalborg Kaserne mandag holdt kompagniøvelse.

En lastbil, der deltog i øvelsen, måtte nemlig en tur i grøften på en Topskiftevej nord for Nørhalne. Lastbilen kørte for langt ud i rabatten, der var blød på grund af regnen. Herefter gled lastbilen ned i grøften og væltede om på siden.     

Der var to soldater i lastbilen, men ingen kom noget til.

- De to soldater var da lidt chokerede i starten, men nu er de bare glade for, at de kan fortsætte med øvelsen, siger Søren Krogsager, Præmiereløjtnant ved Sanitetskompagniet.

Mens de to soldater fortsatte øvelsen, gik oprydningsarbejdet i gang på Topskiftevej. Beredskabscentret rykkede ud til stedet for at sikre miljøet, da der var slået hul på lastbilens dieseltank. To bjergningsvogne rykkede også ud til stedet, for at hjælpe med at rejse lastbilen. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord