Lastbilchauffør døde før færgeafgang

Foto: Thomas Gaardsmand

Da lastbilerne skulle køre om bord, blev en tilbage.

Ved en af Stena Lines færgeafgange fra Frederikshavn i formiddag, blev en af lastbilerne på terminalen, da de andre kørte om bord på færgen. Den rumænske bils chauffør var død i sit førerhus, mens han ventede på at komme videre.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Per Vagn, er der ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Den omkomnes nationalitet er stadig ukendt, og der skal foretages ligsyn senere i dag for at fastslå dødsårsagen, men ifølge vagtchefen er det ikke sjældent, at lastbilchauffører holder på terminalerne i flere timer, mens de venter.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord