Leder af Nordkraft fyret

Uenighed om den fremtidige linje gør, at Nordkrafts daglige leder Finn Taul er stoppet med øjeblikkelig virkning.

Det kulturelle kraftcenter i Aalborg, Nordkraft, skal på jagt efter en ny daglig leder. Det er en kendsgerning, efter at Finn Taul er blevet afskediget.

Finn Taul er fratrådt med øjeblikkelig virkning, og det sker på grund af uenighed med Nordkrafts bestyrelse om den fremtidige linje for kultur- og aktivitetshuset.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finn Taul, der har været leder af Nordkraft siden 1. august 2012. Finn Taul har en lang erhvervskarriere i hotelbranchen bag sig.


Seneste nyt

fra Nordjylland