Ledige pladser trods rekordoptag

Der er stadig få, ledige pladser trods rekordoptag på de nordjyske uddannelser. Arkivfoto.

[size=3]5.970. Så mange unge har i dag fået besked på, at de er optaget på en uddannelse i Nordjylland. Dertil kommer 464, der er optaget på AAU's afdelinger i Ballerup og Esbjerg. Og tallene er godt nyt for Nordjylland. [/size]

Tallene er langt højere end sidste år, der ellers også var et rekordår. Alene Aalborg Universitet har øget sit optag med 31 % til 3609. Og University College Nordjylland (UCN) har optaget 8 % flere end i 2010, så 2545 unge uddanner sig til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske eller andet sundhedspersonale, inden for business og teknologi.

- Det er fantastisk dejligt, at så mange unge vælger at gå i gang med en uddannelse, og vi er selvfølgelig ekstra glade for, at de vælger at gøre det på Aalborg Universitet. Allerede det store antal ansøgninger, vi fik, indikerede, at der ville blive tale om et endog stort optag. Vi har derfor opslået en lang række stillinger og har ligeledes i løbet af foråret og forsommeren indgået en lang række lejemål for at tage højde for situationen, så vi får plads til alle. Især har vi fokuseret på at få flere auditorier, som kan rumme store hold, og der er lykkedes for os, også takket være en stor hjælp fra byen, siger rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, i en pressemeddelelse.

Stadig ledige studiepladser

Det er fortsat muligt at blive optaget i den såkaldte 2. runde i august, idet Aalborg Universitet udbyder ledige studiepladser på alle uddannelser undtagen på de følgende: Lægevidenskab, Arkitektur og Design, Infrastruktur (ikke oprettet i 2011), Medialogi i Ballerup, Jura, Socialrådgiver, Sociologi, Anvendt Filosofi, Psykologi, International Virksomhedskommunikation (dog kun de to studieretninger Engelsk og Fransk/ikke oprettet i 2011) samt Humanistisk Informatik i Aalborg og Ballerup.

I 2010 benyttede knap 500 sig af denne mulighed. Da der er færre uddannelser med ledige studiepladser på Aalborg Universitet i 2011, forventes dette optag dog at blive lavere i år.

Også UCN har ledige pladser - på nær på uddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, radiograf, sygeplejerske og laborant.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord