Ledighed på samme niveau som sidste år

 Ledighed på samme niveau som sidste år

Mens flere mænd bliver ledige i Nordjylland, er tendensen lige modsat for kvinder. Men der er antallet af ledige i hele regionen er den samme som for et år siden.

Det er især de yngre mænd, der er uden arbejde, men selv om der for kvindernes vedkommende er tale om et fald i ledigheden, gælder det ikke for de helt unge kvinder.

- Trods stigende ledighed skal vi have in mente, at ledigheden stadig er meget lav i Nordjylland sammenlignet med tidligere perioder, men Nordjylland er i øjeblikket i et vendepunkt for ledigheden, siger regionsdirektør for Beskæftigelsesregion Nordjylland, Karsten Simensen.

De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistisk er fra december 2008. De viser en stigning på 100 fuldtidsledige i forhold til december 2007.

Ledigheden var i december 2008 på 7.130 ledige mod 7.030 i december 2007. På landsplan var ledigheden henholdsvis 54.161 i 2007 og 54.780 i december 2008.

Det største fald i den nordjyske ledighed er på Læsø, hvor der i december 2008 var 35 færre ledige i forhold til et år tidligere. Den største stigning i ledigheden var på Mors, hvor 100 personer eller 53 procent blev ledige.


Seneste nyt

fra Nordjylland