Ledigheden falder i Nordjylland

Der er blevet færre ledige nordjyder. I år er ledigheden faldet med 341.

Nordjylland er den eneste region, hvor ledigheden fortsætter med at falde. Ledigheden i Nordjylland er nu på 5,4% efter at være faldet uafbrudt måned for måned i næsten 2 år. I hele landet er ledigheden på 5,5%

Antallet af arbejdsløse er nu 17.062 i Nordjylland.

Ledigheden er faldet mest i på Mors, hvor der er 115 færre i ledighedskøen sammenlignet med august sidste år. Det svarer til et fald på 20,9%. Enkelte kommuner har haft en stigende ledighed. I Jammerbugt og i Aalborg var stigningen på 3,0% og det svarer til hhv. 25 og 168 personer.

Ledigheden falder stadig for mænd, hvor der er 473 færre ledige end i august 2011. Kvinder har haft en stig-ning i ledigheden på 133. Det betyder, at kvinder nu har en lidt højere ledighedsprocent end mænd.

3F, Metalarbejdere og HK tegner sig for de største fald i ledigheden i absolutte tal. 3F har fået 406 færre ledige det seneste år. Metal har fået 136 færre ledige på et år.

Også på landsplan er ledighedstallene faldet. Dog advarer økonomerne mod at lade champagnepropperne springe. Der er formentlig bare tale om en "puster". Økonomien står simpelthen for stille til at tro på andet, vurderer Tore Stramer om de landsdækkende tal.

- Vi forventer, at ledigheden kommer til at stige i hvert fald året ud og vil toppe i et niveau omkring 170.000 - altså en yderligere stigning på i omegnen af 7000 personer, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland