Lejligheder i Aalborg sælges næsthurtigst i hele landet

Aalborg er med helt i top, når det handler om at sælge lejligheder hurtigst i de fire store studiebyer i Danmark.

Aalborg er med helt i top, når de gælder om at sælge lejligheder hurtigt i de fire store studiebyer Aalborg, Aarhus, Odense og København. Det viser en ny opgørelse fra Home. 

Lejlighederne i København topper listen med en gennemsnitlig salgstid på 58 dage. Lige i hælene på hovedstaden kommer Aalborg, hvor lejligheden i gennemsnit venter på en køber i 63 dage. Det er fem dage kortere end salgstiden i Aarhus og otte dage hurtigere end i Odense. 

Det er i sær i august måned, at lejlighederne sælges hurtigt. I august måned ved alle studerende nemlig, hvilken by de skal bosætte sig i, når universiteterne starte undervisningen omkring 1. september. Det siger relationschef i Home, Mads Ellegaard, der også mener, at de unge og deres forældre kan forberede sig på de forskellige byer, inden de ved, hvilken by, de skal til at flytte til. 

-  Gå en tur i de forskellige bydele, mærk stemningen, tjek transportmulighederne, søg efter boliger til leje og eje på nettet. Kom allerede nu i mæglerens køberkartotek og tag en snak med banken om et forældrekøb. Når salgene går hurtigt, er det vigtigt, at man er afklaret med ønsker og behov og godkendt af banken, så mulighederne ikke suser forbi næsen på én, lyder rådene fra Mads Ellegaard. 


Seneste nyt

fra Nordjylland