Lene Espersen knokler til ingen nytte

Ifølge Lene Espersens udenlandske kolleger knokler hun hårdt. Men vælgerne har stadig ikke tilgivet hende.

I strømmen af dårlige meningsmålinger får Lene Espersen (K) nu en lille oprejsning.

Udenlandske kolleger i EU roser udenrigsministerens arbejdsindsats og kalder hende en meget respekteret kollega. Men vælgerne har et helt andet billede, forklarer ekspert i politisk kommunikation Johannes Andersen fra

- Et billede af, at hun ikke har taget sine opgaver alvorligt og efterfølgende har haft svært ved at sige undskyld. Når hun samtidig ikke har formået at give De Konservative vælgere et konservativt ståsted, så har vælgerne forladt skuden.

Dagbladet Politiken har spurgt flere af Lene Espersens udenlandske kolleger og internt i Udenrigsministeriet, hvad de mener om hendes arbejde. Alle kvitterer med stor ros til den danske udenrigsminister.

- Hun er en meget engageret og positiv person, som giver et godt billede af Danmark. Så jeg fatter ikke rigtig den danske debat, siger Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, til Politiken.

Men det gode arbejde har endnu ikke gjort indtryk på vælgerne. I en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau bliver Lene Espersen udråbt til at være den dårligste minister.

Hele 63 procent svarer, at Lene Espersen klarer sit job dårligt eller meget dårligt, mens kun 9 procent svarer, at hun klarer det godt eller meget godt.

- Kernen i den politiske skandale, som får vælgerne til at reagere, er, at Lene Espersen både har svigtet med sit arbejde og moralsk.

- Hun har svigtet i sin embedsførelse ved ikke at komme til vigtige møder. Efterfølgende har hun svigtet moralsk ved ikke at stå til ansvar for det, vurderer Johannes Andersen.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland