Lene Hansen er borgmesterkandidat

Det bliver tidligere borgmester og nuværende folketingsmedlem Lene Hansen, der skal forsøge at erobre borgmesterposten i Brønderslev tilbage til socialdemokraterne.

Det skriver P4 Nordjylland.

Urafstemningen mellem Lene Hansen og gruppeformand Arne M. Jensen endte med, at Lene Hansen fik to ud af tre mulige stemmer. Lene Hansen fik 133 stemmer mod 81 til Arne M. Jensen.

- Jeg vandt på min erfaring, siger Lene Hansen til P4 Nordjylland og fortsætter:

- Det er i virkeligheden den eneste afgørende forskel på mig og Arne M. Jensen. Jeg har været borgmester før og har haft ledelseserfaring og har nu også en bredere politisk erfaring takket være mit medlemskab af Folketinget.

Valget til nye byråd finder sted i november 2009.


Seneste nyt

fra Nordjylland