Lennart Bak sportschef i Hjørring

Lennart Bak er ansat som sportschef i fodboldklubben FC Hjørring. Han tiltræder 1. juli

Efter et år på posten, vælger Hans Møller 1. juli at stoppe som sportschef i FC Hjørring.

Klubben har allerede fundet afløseren for Møller, nemlig den tidligere AGF-spiller Lennart Bak, der hidtil har været cheftræner i Tårs.

Aftalen løber frem til udgangen af 2009.

Samtidig er Johnny Jensen, der i øjeblikket er konstitueret cheftræner, blevet så bidt af trænergerningen, at han fra 1. juli tager jobbet som assistenttræner i klubben.

FC Hjørring får ny cheftræner ved årsskiftet. Her tiltræder Jens Peter Hansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland