Let sejr til Fortuna

Fortuna Hjørring vandt klart 4-0 over Skjold, men der skulle gå 58 minutter før topholdet fik scoret.

Sidste sæson fik Skjold sensationelt 0-0 mod Fortuna Hjørring i Hjørring. Søndag var de på vej til at levere samme resultat. I hvertfald i 58 minutter. Så lang tid skulle der gå inden topholdet fik scoret.

Janni Als bragte Fortuna foran med 1-0, og herefter gik det stærkt. Seks minutter senere øgede Kristine Pedersen. Portia Modise var på pletten til 3-0 tre minutter senere, og allerede igen et minut efter var der påny mål. 4-0 mål sat ind af Kristine Pedersen.

Fire Fortuna mål på 10 minutter, og dagens arbejde var overstået med tre fortjente point.


Seneste nyt

fra Nordjylland