Letbane-beslutning om halvandet år

Kommer sporvognene tilbage eller skal busserne have bedre forhold? Et analysearbejde skal på halvandet år klarlægge Aalborgs behov.

Det næste halvandet år skal et team bestående af COWI, SYSTRA, Henning Larsen Architects og Kristine Jensens Tegnestue svare på ét stort spørgsmål: Skal Aalborgs fremtidige letbane køre på skinner eller asfalt.

 

Analyseteamets arbejde skal danne grundlag for en lokalpolitisk beslutning i efteråret 2015 og vil koste 12 millioner kroner. En brøkdel af letbanens forventede samlede pris på 1,1 milliarder kroner.

 

Letbanen skal løbe over 12,5 kilometer fra Mølholm i vest til det nye Universitetshospital i Øst og får 24 stoppesteder. Den skal løfte den offentlige transport i et fremtidigt Aalborg, der er vokset med 25.000 indbyggere, 5000 boliger og et universitetshospital med 500.000 årlige patienter.

 

- Udviklingen kræver, at vi nytænker den kollektive trafik i Aalborg. En letbane vil understøtte en bæredygtig udvikling i byen og kan transportere mange passagerer, siger direktør i Nordjyllands Trafikselskab Jens Otto Størup.


Seneste nyt

fra Nordjylland