Lettere at komme med bussen til universitetet

Aalborg Kommune har fået 30 millioner kroner til at forbedre bustrafikken mellem Aalborg midtby og universitetsområdet i Aalborg Øst.  

Det er det netop vedtagne trafikforlig, der kommer byens universitetsstuderende til gavn. Der er sat 30 millioner kroner af, til at skabe en såkaldt buskorridor.

 

Den nye buskorridor skal starte fra krydset ved Sohngårdsholmvej og Th. Sauersvej, herfra skal den gå ud til universitetsområdet. Den nye kørebane, der kun er forbeholdt busser, kommer altså til at forbedre bussernes fremkommelighed, i det trafiktunge område mellem Aalborg midtby og universitetsområdet.

- Det er et løft til den kollektive trafik i Aalborg det her, det tror jeg da alle der arbejder i den kollektive trafik, alle passagerer og alle chauffører er glade for, siger direktør ved Nordjyllands Trafikselskab, Christian Roslev til TV2/Nord.

 

Den nye bustracé forventes færdig til foråret 2012.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord