Levende begravet: Fundet livløs under seks meter jord

Foto: Jan Pedersen

Politiets hunde fandt ved 20.30-tiden onsdag aften en 56-årig mand, der blev levende begravet under seks meter jord i en arbejdsulykke ved Vrå.

Det var en af politiets specialtrænede hunde, der fandt den 56-årige mand livløs under seks meter jord.

Den 56-årig mand blev onsdag eftermiddag kort før klokken 14 levende begravet, mens han arbejdede i udgravningen til et nyt biogasanlæg. 

Læs også Arbejdsulykke: Mand levende begravet ved jordskred

Der er tale om et tungt lerområde, som gjorde det vanskeligt at at grave efter den 56-årige mand. Derfor tog det over seks timer at finde ham. 

Ved 22-tiden onsdag aften meddeler Nordjyllands Politi, at man fortsat er i gang med at grave manden fri, da vådt ler og mudder besværliggør arbejdet.

Den 56-åriges familie er underrettet om ulykken. Manden er ikke fra lokalområdet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord