Levende supersygehus

02:05

1 af 2

Det nye sygehus i Aalborg skal være bæredygtigt, højteknologisk og rart.

Regionens ungdomspanel fremlagde tirsdag der bud på fremtidens sygehus. Et sygehus, hvor patienter og andre har lyst til at være.

- Vi ved ikke, hvor mange af vores vilde og skøre ideer, der bliver til virkelighed, men vi håber, at de lægger vægt på bæredygtigheden, siger paneldeltager og vært ved fremlæggelsen Henrik Oversøe, Kommunikationsstuderende, AAU.

Sygehuset skal være klimavenligt og selv lave sin energi. Væggene skal kunne flyttes og fungerer som tv-skærme, hvor patienterne kan bestemme udsigten, og lægerne se røntgenbilleder og journaler. Der skal være store fælles arealer og ting, man kan lave med sine pårørende. I oplægget skal operationsstuerne placeres udenpå huset, så de kan "køre" hen til patienten og ikke omvendt. 

- Det er nok science fiktion med operationsstuer, der kan flyttes. Men det er inspirerende, og vi har stor glæde af ideerne, siger Ulla Astman (Soc.Dem), Regionsformand i Nordjylland.

Flere nyheder fra TV2 Nord