Lie tilbage til White Hawks

Frederikshavnerne har forwarden hjem fra Herning.

Morten Lie skal fra den kommende sæson igen spille i den hvide trøje for Frederikshavn White Hawks, som har hentet ham hjem efter et år hos Herning Blue Fox.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Morten Lie, som var kontraktløs efter sit år i den midtjyske klub, har på det seneste trænet med i Frederikshavn, og nu er det altså blevet til en aftale mellem parterne.

Lie spillede senest for høgene i sæsonen 2010(2011, men det endte i en bitter strid om hvilket mærke skøjter forwarden skulle spille i.

I Herning lavede den 26-årige forward 54 point i 41 kampe, og det er en ikke heæt urutineret mand, der er blevet hentet hjem til landets nordligste hockeyklub. Morten Lie har spillet omkring 400 ligakampe og lavet mere end 200 point.

Morten Lie kommer til at spille i trøje nummer 21.


Seneste nyt

fra Nordjylland