Lig i nedbrændt sommerhus i Frederikshavn (opd. Kl. 14.20)

Lig fundet efter brand i sommerhus i Pikkerbakkerne ved Frederikshavn

Brændende sommerhus
Politiet i Frederikshavn blev kl. 01.25 natten til torsdag, sendt ud til et brændende sommerhus i Pikkerbakkerne i Frederikshavn.

Fandt lig
Sommerhuset nedbrændte, og efterfølgende fandt politiet liget af en person.

Bakkevej
Sommerhuset var et træhus, beliggende på Bakkevej, i meget uvejsomt terræn.

Tekniske undersøgelser
Politiet gik her til morgen i gang med de tekniske undersøgelser af brandtomten, og de er nu færdige på stedet.

Identificeres
De kan endnu ikke sige, om liget er en mand eller kvinde. Liget vil blive identificeret i morgen i Århus.
Politiet ved på nuværende tidspunkt heller ikke, om der foreligger en forbrydelse.

Opfordring
- Hvis nogen har opholdt sig i området, omkring tidspunktet i nat, vil politiet meget gerne tale med disse, siger kriminalinspektør Torben Jensen ved Frederikshavn Politi.

Fire ejere
Sommerhuset er ejet af fire personer i fællesskab. Disse er politiet i øjeblikket i gang med at kontakte.

Politiet
Nordjyllands Politi i Frederikshavn kan kontaktes på telefon 96 22 14 48


Seneste nyt

fra Nordjylland