Skelet ved Hobro er nu identificeret

Det var en kvindes skelet, der blev fundet i vandkanten tæt ved Hobro. Det oplyser Nordjyllands Politi.

En borger fandt torsdag dele af et skelet ved Skovbovej, Røkkedal ved Hobro.

Skelettet har nu været til obduktion og er blevet identificeret til at være Bente Byskov Thers, der forsvandt fra sit hjem 5. juni 2015. 

Det var politiets teknikere, der torsdag eftermiddag undersøgte stedet med hjælp fra retsmediciner fra Retsmedicins Institut i Århus.

Nordjyllands Politi oplyser, at der ikke er nogen indikationer på, at der skulle være begået noget kriminelt. 

Kvindens pårørende er blevet underettet. 


Seneste nyt

fra Nordjylland