Lille by i Nordjylland gav Danmarks største NEJ

Der blev serveret nej-kage i den lille genbrugsforretning. Foto: Jesper Bo Winther

Adskillige kunder var mødt op for at fejre gårdsdagens valgresultat. Foto: Jesper Bo Winther

Foto: Jesper Bo Winther

1 af 3

Den lille nordjyske by Kaas har i går Danmarks største NEJ.

Det er bare en lille flække i Nordjylland med cirka 2.500 indbyggere, men Kaas er også en by, hvor følelserne imod EU er større end de fleste andre steder. Ved folkeafstemningen i går afleverede hele 76,4 procent af byens borgere således et rungene nej. Svaret er så entydigt, at man fristes til at spørge sig selv, om ikke retsforbeholdet var blevet i byen alligevel, hvis afstemningen var endt med et ja i går.

Ud af de i alt 1565 mennesker som i går satte et kryds, der stemte hele 1185 af dem på nej.

Det er ikke bare Nordjyllands største NEJ, det er også det største i hele Danmark. Og det gav i dag anledning til festivitas i byens genbrugsforretning "Lopper mod EU", det fortæller medhjælper Gitte Madsen.

- Humøret er helt i top her i byen, for vi har fået det største nej. Derfor har vi også inviteret på kaffe og nej-kage her i dag, siger hun til TV2 Nord.

Humøret er helt i top her i byen, for vi har fået det største nej. Derfor har vi også inviteret på kaffe og nej-kage her i dag

Hele dagen har butikken været fyldt med kunder, der ville fejre gårdsdagens valgresultat. Genbrugsforretningen er, som navnet indikerer, drevet af Folkebevægelsen mod EU. De står særdeles stærkt i lille Kaas, og det skyldes i høj grad genbrugsforretningen, forklarer Gitte Madsen, som selv er med i bevægelsen.

- Når folk de kommer ned i butikken, så tager vi en snak med dem og giver dem nogle materialer, de kan kigge på. Folk i den her by de står sammen og står fast. Vi foretrækker, at danske politikere træffer vores beslutninger, og det taler vi med folk om, fortæller Gitte.

I dag kunne Gitte og de andre EU-skeptiske kunder så med rette putte en ekstra sukkerknald i kaffen ovenpå gårdsdagens flotte resultat. Selvom tre ud af fire i byen i går stemte nej, så betyder det dog ikke, at der bliver kigget skævt til naboerne, hvis de har vovet sig over på ja-siden.

- Alle er lige velkomne hernede, og man bliver også budt på kaffe, hvis man har stemt ja. Det er en udfordring, at vende folks synspunkter, men man kan hurtigt mærke, om folk vil snakke politik eller ej. Hvis de ikke vil det, så er det også helt i orden, fortæller Gitte Madsen til TV2 Nord.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord