Limfjordsforbindelse splitter igen Socialdemokratiet

01:31

Foto: TV2/Nord

1 af 2

2-5-5, sådan er stilling hos Socialdemokraterne i Aalborg byråd, når det gælder deres holdning til en tredje limfjordsforbindelse.

I aftes efterlyste SF?s gruppeformand på TV2/NORD en klar udmelding fra socialdemokraterne om deres holdning til den tredje limfjordsforbindelse i Aalborg byråd. Men SF kommer til at vente et stykke tid endnu.

Byrådets 12 socialdemokrater er nemlig splittet i spørgsmålet.
Et står dog fast. Det bliver en kamp mellem Egholmlinjen og et ekstra tunnelrør ved siden af det eksisterende, og så lader socialdemokraterne ellers statens finanser bestemme.

- Vi har hidtil fastholdt, at vi går ind for den forbindelse, som staten betaler for. Det har ikke ændret sig, siger Hans Henrik Henriksen, (Soc.dem.), Gruppeformand, Aalborg Byråd. Rådmand Mai-britt Iversen og Mette Ekstrøm går ind for en Egholm-forbindelse.

- Jeg synes det er forkert at satse entydig på at samle overfarten et sted. Rom vil også se forkert ud med kun broer i den ene ende af byen, så jeg støtter en vestlig forbindelse, siger Mai-Britt Iversen (Soc.dem.)

En østlig forbindelse finder støtte hos fem socialdemokrater. De fire som hidtil har støtte et ekstra tunnelrør, inklusiv Rådmand Thomas Kastrup-Larsen

- Jeg går ind for en østlig forbindelse, men jeg er også klar til en vestlig. Det hele afhænger af om staten vil betale. Det vigtige er at vi får en tredje limfjordsforbindelse, siger Thomas Kastrup-Larsen (Soc.dem.)

Gruppeformanden har til gengæld skiftet fra vest til øst siden sidst.

- Jeg synes der stadig er et provinsbymiljø over Vestbyen, som jeg gerne vil bevare, siger Hans Henrik Henriksen.

De sidste 5 er uafklarede. Arne Schade og Tina Staun Sørensen har det ikke været muligt at træffe, mens borgmester Henning G. Jensen, Rasmus Brask og Anna Kirsten Olesen endnu ikke har taget stilling. De vil læse hele den nye rapport først.

- Socialdemokraterne har jo historisk været splittet på det her spørgsmål. Det er vi stadig, og jeg synes personligt også at det vil være bedst at stille gruppen frit, når vi skal stemme om det, siger Hans Henrik Henriksen (Soc.dem.), Gruppeformand, Aalborg Byråd.

SF må altså indtil videre se langt efter en enig socialdemokratisk gruppe. Der er borgermøde om den tredje limfjordsforbindelse den 18. august.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord