Limfjordsmuseet skal bruge flere kommunale kroner

 Limfjordsmuseet skal bruge flere kommunale kroner

Limfjordsmuseet i Løgstør har haft den bedst sæson nogensinde. Alligevel trues museet på økonomien, fordi de mangler kommunale støttekroner, så de kan opfylde kravene for en statsanerkendelse.

Limfjordsmuseet har tredoblet antallet af besøgende på tre år og 2008 har været den bedste sæson nogensinde for museet i Løgstør.

- Vi er et guldæg der trækker turister, mennesker og penge til Vesthimmerland, siger direktør Anders Bloksgaard.

Men museet skal bruge minimum 300.000 kroner ekstra for at at beholde sin statsanerkendelse og dermed retten til yderligere 400.000 statskroner. De 300.000 kroner skal Vesthimmerland Kommune finde i et forvejen stramt budget.

- Det kan vi godt, men de skal findes indenfor kulturudvalgets eget område, siger Knud Kristensen fra de konservative.

Han peger på, at man foreksempel kan lukke Stenaldercenteret i Ertebølle og bruge pengene derfra til Limfjordsmuseet.

- Vi skal ikke ud at spare på de ældre og børnene for at finde penge til det her. Pengene skal findes på museumsområdet, siger Knud Kristensen.

Anders Bloksgaard vil ikke slås med de øvrige museer om pengene. Han konstaterer bare at det vil få konsekvenser, hvis ikke kommunen finder pengene.

- De vil koste arbejdspladser og sparke museet tilbage til firserne og et lille etmandsmuseum, siger Anders Bloksgaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland