Linnemann henter 12 point

Selvom Ulrik Linnemann aldrig havde kørt på banen i franske Dreux, så formåede han alligevel at hente 12 point.

Det lykkedes rallycross køreren Ulrik Linnemann at hente hele 12 point, da han i weekenden kørte på banen i Dreux. Det er den eneste bane, som Ulrik Linnemann ikke havde prøvet kræfter med på forhånd.

Alligevel formåede han altså sammen med sit rallycross team at hive 12 point hjem. Derfor var han også tilfreds efter weekendens kørsel.

- Det gik ganske godt. Vi vandt 1. heat, og formåede at lave en omgangstid, der var anden hurtigst. Efterfølgende blev vi desværre diskvalificeret, da der blev indgivet en klage, for hård kørsel. Dermed var heat 1 udelukket fra det samlede kvalificeringsregnskab. 2. heat gik bedre, her kom vi stærkt igen med en andenplads - og 3. heat rakte til en 4'er. Hermed havde vi sikret os en plads i A-finalen, med startspor tre, siger Ulrik Linnemann.

Den 4. maj kører Ulrik Linnemann på Løvelbanen, hvor første afdeling af DM bliver afviklet.


Seneste nyt

fra Nordjylland