Litauere standset i stjålen bil

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

To mænd fra Litauen blev natten til torsdag stoppet af politiet i en stjålen bil. Bilen blev meldt stjålet i Nørresundby allerede for tre uger siden.

En patruljebil spottede natten til torsdag den stjålne bil på motorvej E39 i nordgående retning. Bilen blev bragt til standsning ved Tylstrup, hvor de to mænd på 28 og 24 år blev anholdt uden dramatik.

Nordjyllands Politi fandt ikke yderligere tyvekoster i bilen. De to mænd afhøres i øjeblikket af politiet, hvor man skal fastslå, om de har været i besiddelses af bilen i alle tre uger, den har været væk. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Peter Redder.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord