Liverpool FC i Aalborg

Foto: Tom Kjeldgaard

For første gang afholdes den traditionsrige fodbold klubs ledelseskursus udenfor England.

Mange af de dramaer der omgiver en fodboldklub gør sig også gældende i Erhvervslivet. Derfor giver det god mening, at lære om ledelse med fødderne.

- Hvis en spiller har en dårlig dag og har lav selvtillid, så skal manageren se, hvad han kan gøre for at hjælpe spilleren. Det gælder ikke bare på fodboldbanen, men også i erhvervslivet, siger James Gow, der er træner på ledelseskurset.

Deltageren forlader med mellemrum skolebænken og omsætter teorien til praksis. Det sker - naturligvis - på fodboldbanen. Gennem forskellige øvelser og udfordringer testes evnen til at lægge, og fastholde, en strategi og til at udføre den.

- Vi tager et par af deltagerne ud og giver dem rollen som manager. Både de og spillerne på banen får forskellige strategier. De skal lære at forstå dem og at anvende dem, siger James Gow.

En af øvelserne består i at spillerne får høreværn på så de har svært ved at høre hinanden og managerne.

- Det giver god mening at sætte fodbold og ledelse sammen. I fodbold er det sådan, at hvis ikke du præsterer, så rykker du ned. Sådan er det ikke helt i en virksomhed, men der er en chance for, at virksomheden så ikke kan køre rundt længere, siger Lars Granat, der er deltager på kurset.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord