Liverpool FC laver fodboldskole i Aalborg

Nørre Uttrup Boldklub får fornemt besøg til sommer, når en af Englands mest vindende fodboldklubber, Liverpool FC, kommer til Nordjylland med deres internationale fodboldskole.

Klubben er en af bare syv danske fodboldklubber, som er udvalgt til at være vært for Liverpool International Soccer School. Her får børn i alderen 6-14 år mulighed for i tre dage at blive træneret af gamle Liverpool-stjerner og trænere fra klubbens eget fodboldakademi, som har fostret store stjerner som blandt andre den nuværende Liverpool-kaptajn Steven Gerrard.

 

Liverpool FC kommer til Nørre Uttrup med 12 trænere og ledere fra deres fodboldakademi. Klubben holdt i efterårsferien den de første to fodboldskoler i Danmark. Her stod Sammy Lee i spidsen for træningen. Han var indtil sidste sæson assistentmanager i Liverpool.

Fodboldskolen i Nørre Uttrup afvikles fra 9.-11. juli næste år.


Seneste nyt

fra Nordjylland