LO er vrede på skatteminister

Skatteminister Karsten Lauritzen bliver nu kritiseret af lokal LO formand og Dansk Byggeri.

Karsten Lauritzens forslag om at indskrænke SKATs muligheder for at bede om ID på byggepladser møder nu lokal modstand fra LO formand. Anna Kirsten Olesen fra LO Aalborg skriver i et åbent brev til os.

Hun skriver blandt andet:

Når SKAT er på kontrolbesøg på arbejdspladserne, skal de da kunne kræve ID på de ansatte. Hvordan skal vi ellers sikre os mod sort arbejde og ikke mindst sikre os, at dem der arbejder i Danmark også har ret til at arbejde her. Det er da også en tåbelig idé skatteministeren har fået når han vil forbyde SKAT at kontrollere på privat grund og at virksomhederne ikke skal skilte med navn og cvr nummer. Det er jo at åbne meget mere op for mulighed for social dumping, sort arbejde, ingen skatteindbetaling og misbrug af sociale ydelser.

Derudover skriver LO i Aalborg, at siden SKAT fik ret til at kræve ID og cpr på byggepladserne, har mere end 800 kontrolbesøg givet 200 millioner kroner i statskassen - og kun én klage.


Seneste nyt

fra Nordjylland