Løbsk vindmølle ikke stoppet endnu

Foto: TV2/Nord

En løbsk vindmølle ved Næssundvej sydvest for Nykøbing Mors er stadig ude af kontrol. Derfor er vejen fortsat spærret.

En løbsk vindmølle har siden torsdag middag spærret Næssundvej sydvest for Nykøbing Mors. Fredag morgen er møllen fortsat ude af kontrol, og derfor bliver trafikken stadig omdirigeret.

Vinden er ikke længere så kraftig, at møllen risikerer at vælte, siger Midt- og Vestjyllands Politi til Limfjord Update, men Næssundvej bliver ikke åbnet igen, før blæsten aftager så meget, at vindmøllen kan stoppes.

Trafikken ledes i stedet over Lødderup til Legindvej og forbi Jesperhus Parken og frem til Salungsundvej. Trafikken på A26 påvirkes ikke af den løbske mølle.

Vejdirektoratet meddeler, at politiet først forventer, at Næssundvej bliver åbnet igen lørdag middag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord