Løb for de danske hospitalsklovne

Foto: Danske Hospitalsklovne - Pressefoto

Kølby, Hobro og Hjørring er bare nogle af de steder du kan deltage i klovneløbet 2016, til fordel for danske hospitals-klovne.

Hvis du kan løbe, gå eller kravle, så kan du være med i klovneløbet, det lover arrangørerne. I dette løb handler det nemlig ikke om at være hurtigst, men om at have en hyggelig dag med familien til fordel for danske hospitalsklovne. 

- Vi vil skabe en god oplevelse for de deltagende, men også skabe opmærksomhed omkring de danske hospitalsklovne, siger Rene Olsen fra Danske Hospitalsklovne. 

Det koster 60 kroner at deltage i løbet, men overskuddet går til et godt formål. Overskuddet er blandt andet med til at betale de 37 professionelle hospitalsklovnesløn, Udover de 37 profesionelle klovne, der er tilknyttet Danske Hospitalsklovne, er der otte klovne, der er under uddannelse. 

- Det tager faktisk halvandet år at blive uddannet hospitalsklovn. Udover at man følger med en erfaren klovn rundt, så får man også undervisning af blandt andet psykologer og sygeplejersker, så man er godt rustet, når man kommer ud på afdelingerne, siger Rene Olsen. 

Alle løb er arrangeret af lokale frivillige. Klovneløbene foregår i løbet af maj og juni 49 steder i Danmark og flere steder i Nordjylland. Du kan se den præcise plan for klovneløbene 2016 herunder. 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord