TV2 Nord

Løkken Miniby: Det lader til at blive en succes

10:54

Vi har besøgt det arbejdende værksted, hvor Løkken modelbyggerlaugs medlemmer to gange om ugen mødes, for at bygge de små huse til Minibyen.

Der er godt gang i byggeriet på Løkken Miniby, og der har været mange besøgende - især i løbet af sommeren.

Løkken er mest kendt for den smukke badestrand og det brusende Vesterhav, men nu har de mange gæstende turister der hvert år besøger byen, endnu en attraktion at kigge på - nemlig Løkken Miniby.

- Vi flyttede ud i plantagen her i foråret, og der har været et væld af besøgende. Så det lader til, det bliver en succes, siger Johannes Jørgensen, der har været modelbygger i 14 år. 

Det er det lokale modelbyggerlaug, der bygger de små huse, og de kan altid bruge flere til at bygge.

- Der er rigtig mange arbejdsopgaver, så vi kan godt bruge ekstra, som har lyst til at bygge, siger Børge Drivsholm, der er oldermand i modelbyggerlauget.

De små huse opføres i målestoksforholdet 1:10.

Der er åbent i værkstedet i Løkken Miniby mandage og torsdage eller efter aftale.

 

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord