Lokdam afviser beskyldninger

Foto: Lone Vad Dam

Danske Slotshoteller afviser anklagerne fra Politi og SKAT om momssvindel i millionklassen. Gorm Lokdam er helt fejlagtigt anholdt ifølge pressemeddelelsen.

Skat kræver moms af udlejning af tidligere bolig i hovedbygningen til møde- og forsamlingslokaler. Lokalet er ikke momsregistreret og svarer til anden boligudlejning.

Staten, f.eks. Kronborg udlejer uden moms og køb af mad fra restaurant til servering i lejede lokaler, udlejer tilsvarende. I 2005 bestemte Landsskatteretten, at hotellerne er berettiget til at udleje lokaler momsfrit.
            
Tirsdagens besøg førte kun til udlevering af, hvad SKAT allerede havde fået kopi af.

Det var lettere, hvis SKAT vidste, hvad de kom efter og ikke mødte til lystfiskeri, skriver Danske Slotshoteller på deres hjemmeside.

Virksomheden finder det beklageligt, at SKAT, efter at have tabt flere sager mod Gorm Lokdam, vælger at skyde på alt og alle i stedet for at gå i dialog.
            
Efter at have læst kulørte ugeblade valgte Skat samme fremgangsmåde i 2001. Retten ophævede efterfølgende kendelsen. SKAT oplyste dengang, at ransagningen ikke gav andet end, hvad der frivilligt var udleveret. Efter talrige usande beskyldninger, valgte politiet efter 10 år end ikke at rejse en sag.

Gorm Lokdam deltager ikke i ledelsen af Danske Slotshoteller og hans virksomhed er ikke er omfattet af sagen. Sagen påvirker ikke driften af slotshotellerne, skriver Danske Slotshoteller på deres hjemmeside.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord