Lokdam skal betale erstatning til brudepar

Efter halvandet år og to tabte retssager betaler godsejer Gorm Lokdam fra Nordjylland omsider erstatning til ungt par efter ødelagt bryllup.

Det skriver evb.dk.

Brudeparret Albrechtsen fra Fyn kan endelig lægge sagen med Gorm Lokdam bag sig.

Efter halvandets års kamp og to vundne retssager mod godsejeren har de omsider fået erstatning, efter de fik deres bryllup ødelagt af forsinkelser, uprofessionel betjening og uspiseligt kød på bryllupsdagen, oplyser Fyens Stiftstidende.

Brylluppet blev holdt på Hvedholm Slotshotel, hvor Gorm Lokdam, er hoteldirektør. Han har betalt en erstatning på 24.772 kroner, hvoraf 13.500 kroner er gået til brudeparret og resten har dækket sagens advokatudgifter.


Seneste nyt

fra Nordjylland