Lommetyve anholdt

Foto: Trine Ladekarl

[size=3]To unge mænd på henholdsvis 18 og 20 år fra Aarhus blev tidligt i morges anholdt for lommetyveri i Jomfru Ane Gade. [/size]

De blev anholdt for at have stjålet en pung fra en 24-årig aalborgenser, men politiet har også fået meldinger om, at de tidligere på natten havde optrådt voldeligt og provokerende overfor flere personer i Reberbansgade. De har formentlig også været indblandet i et slagsmål i Jomfru Ane Gade forud for lommetyveriet.

-Det er en personkreds, vi holder øje med. Vi har før været ude for, at folk har fået forbud mod at komme på værtshuse i Aarhus, og så tager de herop for at lave ballade, siger vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.

De to unge aarhusianere bliver afhørt, når de vågner op i detentionen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord