Løsladt efter overfald med støvsugerrør

27-årig mand slog sin kæreste med støvsugerrør.

En 27-årig mand fra Aalborg er anholdt og sigtet for at have overfaldet sin kæreste natten til mandag. Episoden fandt sted på Henning Smiths Vej i Aalborg.

Manden blev anholdt kort før klokken 02, da mandens kæreste efter at være blevet overfaldet, fik tilkaldt politiet.

Manden, der var stærkt beruset, havde af ukendte årsager overfaldet sin kæreste med et støvsugerrør, som han slog hende med i flere omgange. Siden tildelte han også kvinden flere slag og spark.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen fortæller, at man anholdt manden på stedet.

Han blev klokken 12.30 fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, men blev herefter løsladt. Den 27-årige er stadig sigtet i sagen. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.


Seneste nyt

fra Nordjylland