Losseplads i Ravnshøj brænder igen

 Losseplads i Ravnshøj brænder igen

Nordjyllands Politi i Frederikshavn advarer borgerne i Ravnshøj ved Frederikshavn om røg fra lossepladsen i Ravnshøj, som fortsat brænder.

Torsdag formiddag blussede branden op igen, og der udvikler sig i øjeblikket kraftig røg fra branden. Røgen driver vest på indover Ravnshøj by.

- Røgen er ikke giftig som sådan, men al røg er farlig, og vi opfordrer derfor folk til at gå ind og lukke døre og vinduer, og hvis man bliver dårlig, så skal søge læge, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

40 brandmænd kæmper torsdag middag med at få slukket branden.

Branden på lossepladsen begyndte i tirsdags.


Seneste nyt

fra Nordjylland